top of page
forside.png
Kursusinformationer
- bemærk to datoer og to forskellige lokationer


Kurset afholdes d. 10. april 2026 på Grand First Hotel i Odense

Kurset afholdes d. 18. juni 2026 på Scandic Falkoner i København


Kurserne afholdes alle i tidsrummet 09:00 - 16:00. 

Pris 2490 kr. som inkluderer fuld forplejning igennem hele dagen samt alle udleverede materialer. 


Der er begrænsede pladser på 16 deltagere på hvert kursus.

Tilmeldingen er bindende ved betaling og foregår efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding sker pr. mail til hej@sundhedsspecialist.dk 


 

Kursus i journalisering ifølge Sundhedsloven

Dette kursus i journalisering er målrettet sundhedsprofessionelle, der ønsker at styrke deres faglige og juridiske grundlag for journaliseringsarbejdet.

 

Sundhedsprofessionelle er omfattet af journaliseringspligt, hvilket betyder, at der skal føres journal umiddelbart efter kontakt med patienten eller klienten. Journalisering er både et arbejdsredskab, et fagligt ansvar og et centralt kommunikationsmiddel – og samtidig en disciplin, som mange ikke har modtaget egentlig undervisning i.

 

Formålet med kurset er at give en grundlæggende forståelse af den lovgivning, der danner rammen for journaliseringsarbejdet, samt at omsætte denne viden til konkret praksis.

 

Kurset tager udgangspunkt i Offentlighedslovens og Sundhedslovens bestemmelser og undtagelser i relation til journalføring, herunder notatpligt, aktindsigt, journaliseringspligt, tavshedspligt og formkrav til journalen. Der arbejdes også med vurdering og skelnen mellem relevante og ikke-relevante oplysninger i journalen.

 

Gennem undervisning og fælles drøftelser arbejder vi med:

  • hvem journalen tjener et formål for

  • regler og muligheder i korrespondance mellem behandlere

  • faglig begrundelse for behandlingstiltag og afslutning af forløb med afsæt i lovgivningen

 

Kurset er både kompetenceudviklende og praksisnært og har til formål at styrke deltagernes evne til at journalisere fagligt sikkert og reflekteret.

 

Underviser
Beate Vesterskov, autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi, med mange års erfaring fra det offentlige sundhedsvæsen samt privat praksis. Der er ydet juridisk bistand i udviklingen af kurset.

Læringsmål
Efter kurset vil du have opnået kompetencer til:

  • at journalisere på et fagligt sikkert og oplyst grundlag

  • at forstå og anvende lovgivningens krav og undtagelser i praksis

  • at reflektere over journalens funktion, indhold og betydning

  • at håndtere de etiske og kommunikative aspekter i journaliseringsarbejdet

 

Målgruppe
Kurset er målrettet fagpersoner, der i deres daglige arbejde journaliserer, herunder ansatte i det offentlige sundhedsvæsen, kommunale tilbud og privat praksis.

 

Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem oplæg, plenumdrøftelser og refleksionsarbejde. Der arbejdes med cases med fokus på anvendelse i praksis.

2025 © Psykolog Beate Vesterskov

bottom of page