top of page
Human Anatomy Illustration
Kursusinformationer


Kurset afholdes d. 4. maj 2026 på Hvide Hus, Comwell i Aalborg

Kurset afholdes i tidsrummet 09:00 - 16:00

Pris 2490 kr. som inkluderer fuld forplejning igennem hele dagen samt alle udleverede materialer


Der er begrænsede pladser på 16 deltagere

Tilmeldingen er bindende ved betaling og foregår efter først-til-mølle princippet


Tilmelding sker pr. mail til hej@sundhedsspecialist.dk 


 

Fysiologien bag funktionsbegrænsende smertesygdomme

 

Dette kursus giver en grundig forståelse af fysiologien bag kroniske smertesygdomme som fibromyalgi, gigtsygdomme (inklusive reumatoid arthritis og slidgigt), komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS) og neuropatiske smerter. Disse tilstande kan medføre omfattende livsændringer og betydelige funktionsbegrænsninger, hvilket påvirker både fysisk formåen, mental trivsel og social deltagelse. Kurset fokuserer på sygdommenes mekanismer, symptomer og konsekvenser for den enkelte og giver deltagerne indsigt i fysiologien i de forskellige smertesygdomme samt hvordan smerterne påvirker dagligdagen og livskvaliteten. Målet er at styrke psykologers faglige fundament, så de bedre kan forstå og støtte mennesker med disse somatiske sygdomme og udfordringer samt bidrage til en helhedsorienteret tilgang til behandling og håndtering af de tilhørende psykiske og sociale aspekter

Underviser

Beate Vesterskov, autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi, med en mangeårig erfaring fra det offentlige sundhedsvæsen primært fra sygehusvæsnet men også kommunalt sundhedstilbud. I dag privatpraktiserende. 

Læringsmål

Du vil på kurset arbejde både teoretisk og praksisrettet med viden, der giver afsæt til, at du bliver i stand til:

  • At styrke det faglige fundament i forståelsen af sygdomsvilkårets fysiologi, påvirkninger og byrde

  • At integrere viden om sygdomsvilkår i en helhedsorienteret tilgang til behandlingen

  • At skelne mellem grader af funktionspåvirkning gældende både somatisk og psykosocialt

  • At lægge en interventionsplan på baggrund af sygdommens fysiologi og symptomatologi

 

Målgruppe
Fagpersoner der i deres daglige virke arbejder med mennesker med kroniske, somatiske lidelser. Dette kan både være i det offentlige sundhedsvæsen, kommunale sundhedstilbud og i privat praksis. 

Undervisningsform
Der vil være en større grad af forelæsning, hvori både plenumdiskussioner og refleksionsarbejde er indlagt. Der vil blive arbejdet med forskellige cases i plenum. Fokus for undervisningen er kompetenceudvikling til konkret brug i praksis allerede dagen efter kurset

2025 © Psykolog Beate Vesterskov

bottom of page