top of page
Broen_edited_edited.png
Fremtidens liv med tabet af det raske liv
– det videre arbejde med livet i version 2

 

Når erkendelsen er på plads, begynder det svære arbejde: at leve videre.

Dette kursus er en direkte forlængelse af Tabet af det raske liv og henvender sig til dig, der allerede arbejder med sygdomserkendelse og sorg og som nu står med spørgsmålet: hvordan hjælper jeg mennesker med at leve et meningsfuldt liv – nu?

 

En naturlig forlængelse

Hvor 'Tabet af det raske liv' havde fokus på erkendelse af tabet og sorgens psykologiske betydning, bevæger dette kursus sig ind i arbejdet med identitet, værdier og konkret livsførelse i et liv, der ikke blev, som planlagt. Kurset tager afsæt i begrebet livets version 2 – livet efter kløften – hvor sygdommen er et vilkår, men ikke hele fortællingen.

 

Fra forståelse til handling

Kurset har et tydeligt handlingsrettet og livsorienterende fokus. Vi arbejder med, hvordan mennesker kan leve både med sygdommen og som sig selv og skabe et realistisk, værdibaseret og meningsfuldt liv – også når ressourcerne er begrænsede, og tidligere handlemuligheder ikke længere er tilgængelige.

 

Kursets indhold

På kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Livet med sygdom som et både-og-liv

  • Identitet og selvforståelse i livets version 2

  • Værdibaseret livsførelse

  • Fra værdiafklaring til engageret handling

Kurset er praksisnært og giver redskaber, der kan anvendes direkte i det kliniske arbejde

​

Praktisk information

Dato: 30. april 2026 i tidsrummet 09:00 - 16:00
Sted: Hotel Opus, Horsens
Pris: 2290 kr. inkl. fuld forplejning og alle udleverede materialer

2025 © Psykolog Beate Vesterskov

bottom of page